hugorme·hide
hugorme·krudt| hugorme·hide | hugorme·krudt |
subst.
[spredt i Midtjy, spor. i øvrige Nørrejy]
= hugorm, der (iflg. folkelige forestillinger) er leder af et hugormebo; siges at være hvid med krone på hoved el. ryg; jf. yderligere F. og F.IV. Skeñ¶èÛ æ gòt å le© imɬ· klÉj¶èr ¨ så go dær ej§t møl¶ i Û¶èm, mæn de bæj·st war å fo¶ æn how·wòrmkoµ· å e·Û fòr¶ å blyw sjÒnsk = skindet (af en hugorm) er godt at lægge mellem klæder, så går der ikke møl i dem, men det bedste var at få en hugormekonge at æde for at blive synsk. Kvolsgaard.F.15. hugormekongen, det var en svær karl, den havde manke ligesom en hest, og hvis manden ikke havde haft den bog, der kaldes »Cyprianus, havde han heller ikke fået bugt med den. ØH.1969.133. næ¿r (en) ¡howormªkoµ· blywèr gal¶ bej¶èr han sæ sjæl i æ hå·l å re·sèr sæ o ¡hywªkañt å ru¬èr a¡stæj såm æn hyw¶l = når en hugormekonge bliver gal, bider han sig selv i halen og rejser sig på højkant og ruller af sted som et hjul. $Vroue.
| hugorme·hide | hugorme·krudt |
| Sidens top | |