subst.
[< hugge 2.2; spor. afhjemlet]
= redskab til at slå huller i læder etc. med. bòn¶tj å sòl¶t blÒw jæmmelhwòllere mæ en ho·gpijjb = bunden af soldet blev gennemhullet med en huggepibe. AEsp.VO.