hugge·jern
hugge·klinge| hugge·jern | hugge·klinge |
subst. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®kamèr Thy.
[spredt i NVJy, spor. i Him og MVJy; syn.: hugge·hus, hugge·lade, klytre·kammer, tømmer·stue]
= udhus el. særligt rum i udlænge på gård, anvendt som værksted til træarbejde (reparation og tilvirkning af redskaber, tøjrpæle etc.). ho·©kamèr (var udstyret) med høvlebænk, huggeblok og andre tømrerredskaber. Her udførte gårdens folk selv en del nødvendige arbejder i træ, lavede fx. tøjrepæle og river eller dele til reparation af vogne o. a. Særlig fingernemme folk kunne lave skabe og møbler. Huggekammeret var ofte i den længe, der lå modsat stalden. $Torsted.
| hugge·jern | hugge·klinge |
| Sidens top | |