hugge·bænk
hugge·jern| hugge·bænk | hugge·jern |
subst. _ afvigende 1.sms.led: også ho©èr´ Vends. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®hus SønJy, sideform i Vends og Thy. _ afvigende udtale: også *hugges, *håkès Als.
[spredt i MØJy, på Mols og Samsø, spor. i øvrige områder nord for rigsgrænsen; syn.: hugge·kammer, hugge·lade, klytre·kammer, tømmer·stue]
= udhus el. særligt rum i udlænge på gård, anvendt som værksted til træarbejde (reparation og tilvirkning af redskaber, tøjrpæle etc.). (skifte 1722:) Hoge Huusset. MØJy (ØH.1961.99). I Foraars´ og Efteraarstidens ledige Timer arbejdede man i Huggehuset, huggede "Hæle" (Tøjrpæle), satte Tænder i Riverne, Haandtag ¨ i Leerne o.s.v. AarbThisted.1919.48. Dæ wa manè træteµ¶, dæ sku la·wès hjæm·, å dièfår haj Ûi gæ·n èÛ ho©hu¶s i hwæ jænèstè går. I de stoÛ dær èn tælèbæ·µk, å nuèr stæjèr stoÛ så galt èn hæ·wlbæ·µk. Dæ blöw den¶ o kå·len, dæ wa vil¶èst te¶ å a·rbèÛ i træ¶, sen en¶, å dæ stoÛ han så å slöwèÛ hy·wl te må©wo·nèn å lawèt smækèr å si·fi¶èl bå· te må©wo·n å ha·wwo·n = der var mange træting, der skulle laves hjemme, og derfor havde de gerne et huggehus i hver eneste gård; i det stod der en »tælgebænk, og nogle steder endda en høvlebænk; der blev den af karlene, der var dygtigst til at arbejde i træ, sendt ind, og der stod han så og sløvede (dvs. satte nye fælge og eger på) hjul til møgvognene og lavede smækker og sidefjæl både til møgvogne og havevogne (jf. have·vogn). NPBjerreg.ÅOmmers.20. Naar vi ikke havde travlt i Marken, stod Far gerne i Huggehuset og lavede Hamler, Svingler, Klaptræer, Tøjrstager, River, Vognkæppe, Vognfjæl, Harvebul, ja han lavede ogsaa Grebe og Skovle af Træ. AarbAarh.1933.26. så sku hun åsè skjelè i ¡ho©ªhu¿sèt å ta de he·lè mæ sæ iñ¶ so¿èn te de wa i år¶dèn dèn næjst muèn = så skulle hun (dvs. pigen på gården) også hugge pinde i huggehuset og tage det hele med sig ind, sådan at det var i orden til næste morgen (når der skulle tændes op i komfuret). $Hundslund.
| hugge·bænk | hugge·jern |
| Sidens top | |