hov·trængende

hov·tur

hov·trønge

subst.

[< Ìhov, trænge x (i sideformen trønge); spor. på Mors og i Hards; syn.: hov·klemme]

= forsnævring i hestens hov. Naar Hovene blev for tørre paa en Hest, kunde de gaa af. Denne Sygdom kaldte man i ældre Tid for "Howwtrynng". HPHansen.KFV.161.

hov·trængende	hov·tur
Sidens top