hovsk
hov·skæg| hovsk | hov·skæg |
adj. _ med sideformerne hovski¡snovsen, hovsken¡snovsken, ¡hovsen·geªsnovsen, ¡hovs·geªsnossen (el. lign.). _ 1.led: håwski´ alm. (spor. også håwske´, håwskè´); håwskèn´ $Todbjerg; *howsom´ MØJy´N (Krist.JyA.T.VI.332); ¡hows´ MØJy´S, Fanø; ¡håwsèn´ ElboH (SØJy). _ 2.led: ´¡snåwski alm. (spredt vsa. ´¡snåwsèn, spor. også *´novski); også ´¡snåwsk spor. i Vends´S og Him´Ø; også ´¡snåwskèn spor. på Djurs og i MØJy; *´gesnovsen spor. i MØJy, Fanø; ´geªsnå(·)sèn $Gosmer; ´geªsnåwsèn LBælt; (afsporet form:) høwski¡knøwsi $SSamsø.
[1.led < ældre dansk hovsk, høvsk (= stolt, storsnudet); 2.led vel dannet i tilslutning til tysk, jf. ODS.VIII.560; spredt i Nørrejy (dog kun spor. i NVJy); syn.: hoven, hovsk]
= storsnudet, vigtig, stor på den. ¡maçj¶èn wa ¡stuèªsnuÛèt å ¡howsgeªsnå·sèn, kuènen beªske¿èn å hå·Û it ¡møÛ¶, hon sku ha ¡sø¿Û = manden var storsnudet og overlegen, konen beskeden og havde ikke meget, hun skulle have sagt. $Gosmer.
| hovsk | hov·skæg |
| Sidens top | |