hov·pengehov·pold

hov·pind

subst.

[< Çhov 4]

= pind, der sammen med en strop lukker netpose i laksevod mv. (jf. hov·ende 2). hovpinden (æ ¡håwªpeñ¶) er noget fortykket i den fri ende, saa stroppens øje ikke kan glide af. *Hards (DF.XII.73).

hov·pengehov·pold
Sidens top