hov·led
hov·læs| hov·led | hov·læs |
adj., adv. _ (åw/ow K 2.4:) håwlè alm. (vsa. håw·lè); hòw÷lè $Børglum; *howele Ommers (Varming.161); *hôvele Fogh.1828; *haule Anchersen.ca.1700.
[1639: hofflig (Klitgaard.VV.15); jf. vestnordisk hófligr (= mådeholden, passende); jf. også end¡hovlig]
1) = acceptabel, god; rimelig [spredt i Vends, spor. i Midtjy´SØ, SØJy og SønJy´N; syn.: Èhovsom 1] Ku¶nt sto¶r håwlè = (kornet står) ganske godt (dvs. ser ud til at give godt udbytte). AarbVends.1932.316. Nu vær ¨ æ Vær hovle (= nu bliver vejret godt; det) vil snart holde op med at regne. SønJy´N. det er hovligt med ham = det er til Bedring (dvs. han er i bedring, efter sygdom el. lign.). SSamsø (Hansteen.ca.1825). vil do no vær hovle! (= vil du nu opføre dig ordentligt! siges) truende. Lars.Ordb.95.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (som adv.) = meget, særdeles; kraftigt [spredt i NØJy, spor. i MØJy´N, Hards´Ø og SØJy] "hovlig vel" = meget vel. Hards (NHegelahr.ca.1810). houle raart (= rart), dvs. udmærket godt. Bjerre (Reedtz.ca.1825). Mored’ I jer saa nøj i jaas? (= noget i aftes) _ Ja, vi gjov saa hovle (dvs. det gjorde vi rigtignok). Him. Mi hjat de baanker ¨ saa houele = (mit hjerte banker så) overordentligt. Kjeldsen.B.5. \ (også) = rigelig; for meget [spor. i Vends] a tøkès, de Ér how·lè mø· do wet ha i lön¶, ka do eñtj slå nu·è å? = (jeg synes) det er rigelig meget, du vil have i løn, kan du ikke slå noget af? $Hellum.
3) = dejlig, rar [spredt i SVJy (med tilgrænsende egne i Hards), spor. i SØJy; syn.: Çhovsom] Det vå ret en håvle gild = (det var et rigtig) festligt og rart gilde. NHorneH (SVJy).
| hov·led | hov·læs |
| Sidens top | |