hov·klemmehov·klink

hov·klinge

subst.

[1584: Hoffklinge (JySaml.4Rk.III.174); jf. Àhov´; spredt i Him, Midtjy, SVJy og Sønderjy; syn.: hov·kniv 1]

= redskab til beskæring af hestehov, oftest anvendt i forb. med skoning. Til at virke Hoven ud med (dvs. beskære hoven med) brugte Smeden èn ¡howªkÏeµ å èn ¡rasp (= en hovklinge og en »rasp). $NSamsø. æ ¡håw·ªkleµ· er en 25´30 cm lang og ret svær kniv, skarp langs hele den ene side og med en fortykket ryg til at slå på med æ ¡skow¶ªham¶èr (jf. sko·hammer x). $Vroue. (en) ¡håw·ªkleµ· ¨ hørte til den rejsende Smedesvends Udrustning, som han selv havde lavet; (den) lavedes ofte af en gammel Fil. $Vodder.

hov·klemmehov·klink
Sidens top