Ìhov·karl

hov·klemme

Se også Ìhov·karl (subst.)

Çhov·karl

subst.

[< Çhov 4; syn.: hov·ende]

= korkstykke på sildevods fangstpose (jf. vod·pose x). I den øverste "Tell" (dvs. voddets øverste kanttov, jf. telle x) var fastgjort mange smaa Stykker Kork, og for Midten af Posen et stort Mærke af Kork, som kaldtes "æ Houkaal" (= hovkarlen). *SVJy (Klinting.FN.36).

Ìhov·karl	hov·klemme
Sidens top