hove·træ

hov·folk

hov·flåd

subst.

[< Çhov 4, Èflåd; syn.: Çhov·karl]

= stykke kork øverst i et vods fangstpose; jf. Ìhov·ende. Foroven i mundingen (af fangstposen) var der for at holde overkanten oppe i vandet fastbundet et større korkstykke, hovflaadet (æ ¡håwªflå¶è). *Hards (DF.XII.73). *Him (Krist.DS.VI.1.363).

hove·træ	hov·folk
Sidens top