hoved·tømme
hovedvands·krukke| hoved·tømme | hovedvands·krukke |
subst.
[spor. afhjemlet; forældet; syn.: lugtelse]
= (vel)lugtende væske, anvendt som middel mod hovedpine, besvimelse etc. eller blot til opfriskning; længst tilbage ofte salmiakspiritus, senere alm. eau de cologne. Det var fint, hvis vi den Dag (hvor vi skulle til alters, onsdagen efter vor konfirmation) fik stænket lidt Hovedvand paa vort Lommetørklæde. KThuborg.Harboøre.277.
| hoved·tømme | hovedvands·krukke |
| Sidens top | |