hoved·træhoved·tømme

hoved·tøj

subst.

 Næste betydning

1) = hovedbeklædning (i alm.) [< tøj x; spredt i Østjy, SVJy og Sønderjy, spor. i øvrige Vestjy] (han havde) Ho¶r, så boske å tyk å war¶m, te hand alder gi mæ Huetøj, åm de så frø¶s = hår så busket og tykt og varmt, at han aldrig gik med hovedtøj, selv om det så frøs. TKrist.BT.19. Om Sommeren gik Bønn mæ båer Bien, di had åltider Howtøw o _ en Kaskeet heller en Sivihat = om sommeren gik børnene med bare ben; de havde altid hovedtøj på: en kasket el. en »sivhat. Djurs. Hovedtøjet (hos kvinder)¨ Til daglig var det et Klæde, og naar de skulde ud paa Besøg, da et stort Sjal over Hovedet, og det gjorde det ud baade for Hovedtøj og Overtøj. Men til finere Brug havdes en lille sort Silkehue (etc.; jf. betydning 2 ndf.). LSJespers.Starup.195f.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = finere hovedbeklædning til kvinde (brugt til fest etc.); af forskellig lokal udformning og ofte med hertil knyttet lokalt navn, jf. EAnders.DBK.446, AarbRanders.1956.19 [spredt afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: hoved·sæt] De ældre kvinder gik endnu med "røde bindeærmer", sirtses huer med snip, og til stads "hovedtøjet", som nåede at komme med på fotografierne fra tresserne (dvs. 1860¶erne). Sørensen&Ring.Jelling.44. Oldemor havde selv (omkring 1850) en lille sort Fløjelshue, der var broderet med Sølv´ og Guldtråde, og ¨ så havde hun Vinger (Lin) på og et pænt Silkeklæde over Panden og bundet nede i Baghovedet _ hun kaldte det hendes Huwètøw. HPHansen.Opt. I fastetiden var kvindfolkene i min hjemegn altid klædt i sort, og på kapperne (jf. kappe x) var da ingen kniplinger, men alting var slet (= jævnt, tarveligt), det kaldtes så slet hovedtöj. Him (Krist.JyA.IV.154). saa kom Spillemanden med sin Fiol ¨ og Dansen gik (ved et »skagegilde) til Klokken elleve eller maaske lidt over. Sveden randt, og de unge Pigers stivede Hovedtøj med Kniplinger blev slatten og faldt ned over de blussende Ansigter. Ussing.Erritsø.22.

 Forrige betydning

3) = den del af seletøj, tøjr etc., der lægges om dyrets hoved [spor. i NØJy, Djurs, MØJy´N, Hards´V og VSønJy; syn.: hoved·lag 1]

hoved·træhoved·tømme
Sidens top