hoved·spætte
hoved·stolpe| hoved·spætte | hoved·stolpe |
subst.
[< Ìhoved 4.3 (efter planke, pkt. b), steg x; spor. i Nordjy; syn.: hoved·pæl 2]
= yderste pæl i bundgarnets hoved (længst væk fra land og fra fangstnettets tragtformede munding); jf. AEsp.Læsø.I.24, HRasmussen.L.60 (med ill.).
| hoved·spætte | hoved·stolpe |
| Sidens top | |