hoved·svend
hoved·ting| hoved·svend | hoved·ting |
subst.
[< sæt x; spor. i Thy, Fjends, MØJy og SØJy (muligvis også på Als, jf. Ussing.Als.92); forældet; syn.: hoved·tøj 2]
= finere hovedbeklædning til kvinde. I min Barndom (ca. 1850) gik de rigtig gamle Koner med Hovedsæt i mange Farver. Gejlager.NHF.70. Hun havde da sit Hovedsæt paa, som ¨ bestod først af en lille Hue med Bladguld paa Pulden ¨ der var to Indretninger, næsten lige som Vinger, paa den, een ved hvert Øre. Ovenover var der en Snip ¨ Huen blev bundet med Baand under Hagen og endte bagud i en Spids. AarbAarh.1931.167.
| hoved·svend | hoved·ting |
| Sidens top | |