hov·bonde
hov·dag| hov·bonde | hov·dag |
subst. _ afvigende 1.sms.led: hòw´ Vends (Lyngby.Opt.).
[< Ìhove; spor. afhjemlet; især litt.]
= tilsigelse til hoveriarbejde. endnu værre var det, naar der kom Hovbud til at køre ind; thi saa skulde baade Karl og Pige, Heste og Vogn bort; saa stod Høstarbejdet næsten helt stille paa mindre Gaarde. Ussing.Als.12. (talemåde, med varianter:) "skal", de æ håw·båj; "vel", de æ stå·kèlsræt = skal, det er hovbud; vil, det er tiggerens ret. Fjends (F.III.337). \ (også) = person, der er tilsagt til hoveriarbejde [spor. i Midtjy] (hoverikontrakt 1796:) Hovbudene som møder til Fratagning i Gulvene (jf. Ìgulv 2) maa ikke gaa fra Arbejdet før al det Korn som Dagen igiennem skal indages er frataget og hensat. AarbAarh.1908.86.
| hov·bonde | hov·dag |
| Sidens top | |