Ìhostehot

Se også Ìhoste (subst.)

Çhoste

verb. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; også hwòstèr Vends´N. _ præt. og ptc.: u.end. alm.; (ptc.:) ho¿st/hu¶èst (analogt med inf.) Him, Midtjy og SVJy; host, hòst, håst Thy}; ´et (K 6.1) SønderjyÌ°, yngre sideform i NJy og Østjy´M.

\ Ìogså ho·st, hwo·st ´N; Çogså hwò÷st ´NV; Èogså ho·st $Agger; også how·st ´S; ¢også (tryksvagt) hwost $Gosmer; £spor. også huèst, hwo·st; Àdog host $Øsby; Îdog ho÷st $Hostrup; {også ho·st Angel; }også (i sms.) ptc. ¡åªho·st $Ræhr; Ì°dog Áhu·st hhv. hu·st AlsOrdsaml.; også ho÷st hhv. host $Hostrup.

[alm. (dog kun spredt i SønJy´V og ´N samt i SSlesv); syn.: knyste x]

= rigsm. haj hwòster, så mæ kommer te å te·nk på to¡bærtler = han hoster, så man kommer til at tænke på tuberkler (dvs. tuberkulose). AEsp.VO. a glæmt¶ ræj¶n å fåtæ·l, te di såm¶ti·r ka ho·st ¨ de er et¶ åld¶ti·r så slem¶ no hå di jo gaw·n¶ en Støk Væj = jeg glemte rent at fortælle, at de (dvs. studene) sommetider kan hoste; det er ikke altid så slemt, (men) nu har de jo gået et stykke vej. HPHansen.SB.126. de war skjön¶ åm do ku fo ¡åªho·st = det var dejligt, om du kunne få hostet færdig (jf. Ìaf 21). $Ræhr. (talemåde, med mange varianter:) De æ undt å høø en lu¶s hoost, men de æ wae å høø en låp¶ hek¶ (= det er slemt at høre en lus hoste, men det er værre at høre en loppe hikke, siges) til den pralende. SØJy´NV (Sgr.III.90).

Ìhostehot
Sidens top