horn·geddehorn·gælle

horn·gibe

subst. _ med sideformen horn·giber. _ 2.sms.led: ´ge·f SkastH (SVJy), Fanø (F.I.648); ´gjæ·v Holmsland, NHorneH (SVJy); ´gi·vè Bjerre (F.I.647); skrevet *´giver MØJy og SØJy; ´gjæ·vèr Vestjy (F.I.647); skrevet *´gæver, *´gjæver (ofte tvivlsomt, om sing. el. plur.) Hards og SVJy; *´giøwer HusbyKlit.IX.4; (ca. 1730, vel folkeetymologisk omdannet) ´kjæver JySaml.3Rk.V.162; (i betydning 4) ´gjæ¿v Lemvig (F.I.648). _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2) (til sideformen dog ´è).

[ca. 1670: (plur.) hornegiver Ribe (HKKrist.GSF.12); formentlig ved kombination af horn·fisk og gibe; jf. ODS. Horngæve, ØMO. horngive]

 Næste betydning

1) = hornfisk; jf. Brøndegaard.Fauna.I.247ff. [spredt i Midtjy´S og Sydjy] Koere (en art "slæbevod", jf. kurre x) ¨ er noget verck af riis og vier (= vidjer) ¨ settes om sommeren ved stranden at fische »stinte (= smelt), horngiver oc andet smaa fisch udi. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = særlig bådtype [spredt langs Vestkysten fra Limfjorden til Fanø] Klittens foretrukne bådtype var endnu i 1870’erne havskibet bygget på flad planke, så det lettere kunne udsættes og optages direkte fra den åbne kyst. Havskibet var forsynet med rette udfaldende stævne, der gav typen tilnavnet "hwongjæver" (hornfisk). HKKrist.Holmsland.II.91. AHRasm.DF.2. Den almindelige fiskerbåd i forrige århundrede ¨ var de såkaldte "hwongjævere" ¨ De havde en køl på ca. 8 alen, var sværtbyggede, spidsgattede med høje stævne og førte storsejl, fok og klyver og undertiden et topsejl. Når undtages en stump dæk ¨ i forstavnen til ankeret og en lille smule i agterstavnen, var det åbne både, oftest med 6´7 mands besætning. HKKrist.GSF.30.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = indbyggernavn. æ hwån·gjæ·vèr kaldes i spøg folkene fra Horne ved Varde. *F.I.648.

 Forrige betydning

4) æn hwor·gjæ¿v skal være udtryk for noget grimt, skældsord om ting. *Lemvig (F.I.648).

horn·geddehorn·gælle
Sidens top