subst.
[< Çhorke 1]
= tilstand med bremset vækst (hos dyr, i afgrøde). de æ horkè¡ri¿ mæ dæñ¶ kal¶ (= med den kalv), dvs. den er forsat i væksten, trives ikke. *$Darum. *SVJy´N.
horken
horke·skure