honning·bohonningeret

honning·dug

subst.

[muligvis < tysk Honigtau, jf. Ìdug; spor. i Hards, SVJy og Sønderjy]

= sygdom i rug (fremkaldt af meldrøjesvamp, som forårsagede en belægning, man tidligere antog for en art dug). honnedo© falder ned fra Himmelen; den er giftig og ødelægger Rugen. Naar man derfor en Morgen tidlig opdager Honningdug i Rugen, saa skal denne re¶ves, det vil sige 2 Mand gaa i hver sin Agerfure og trække et Haarreb langs ad Rugageren for paa denne Maade at faa Honningdugen bort. SVJy. Faldt der Honningdug i Rugen, kunde der ikke bages Kage af den. SJyAarb.1952.64. ¡honèªdå¿ch var forbundet med sødlig Lugt. $Vodder.

honning·bohonningeret
Sidens top