holstensk(´)
Ç´holt| holstensk(´) | Ç´holt |
Se også Ç´holt (sms.led)
subst. _ med sideformen holte. _ (lt/¬t/¬tj K 4.7:) hålt alm.; hò¬tj Vends; ho¬t ØSønJy´S; også h嬷t HammerumH (F.); også h嬧t $Lejrskov; også skrevet *holdt _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; h嬧tèr $Tvis.
1) = (lille) skov, samling træer; stykke skov [spredt i MØJy´S, SØJy og ØSønJy, spor. i MØJy´N] et lidet Holt ved Mossø (med) Risbøge. AarbAarh.1920.91. der er et godt Holt Skov til e Stavn (= et godt stykke skov til gården, jf. stavn x). Kok.DFspr.I.311. \ i navn på leg. Kæsten ura Holt = Kirsten ud af skov (dvs. legen tik x). *Feilb.FH.107. \ (også) = åben plads, lysning i skov [spor. i Him´S, MØJy´S og SønJy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = forhøjning, (stor) holm i terrænet, især i enge mv. (sj. i sø), tidligere evt. med træbevoksning [spredt i Hards´Ø, spor. i Vends, i NØJy, Fjends og MØJy´N; syn.: holm 2] et bakket Holt, ganske skovbegroet. MØJy (SvGrundtv.GlM.I.58). æ h嬧tèr, faste engjorder (= stykker eng) med grøfter omkring. Skautrup.H.I.96. ( som stedn.:) En del Ejendomme ¨ har Navnet Holt, alle beliggende på en høj Knold. Vends. \ (spec.) = (sand)banke i vandløb. *Him´V. *Hards´Ø.
3) (især i sms.) = (materialet) træ; træstykke [spor. afhjemlet]
| holstensk(´) | Ç´holt |
| Sidens top | |