holmeret
holme·syge| holmeret | holme·syge |
subst. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®ste Hards´NV.
[1660: holom´ Fjends (Vider.III.136); < holme 1; spredt i NØJy, MVJy og MØJy´S, spor. i Sydjy; syn.: holm 4]
= sted, evt. forhøjning, hvor hø lægges til tørring. Var høsletten dårlig, rev man høet i store kvadrater med passende tykkelse, hoÏ·mstæjèr, så havde man allerede en del af efterrivningen fra hånden. Ommers. (høet) groede i et tæt Lag paa de yderste Polde (dvs. tuer mv. i kæret, jf. pold x) og (måtte), naar der indtraf Højvande, ¨ bæres ind og strøes i "Holmsteder" paa det tørre Land. AarbRanders.1945.71. Alt det Græs, der var slaaet (i engene) en Dag, skulde helst samme Dag køres op på Holmstedet (æ hål·mste), noget højere Jordsmon, for at vejres. KThuborg.Harboøre.125.
| holmeret | holme·syge |
| Sidens top | |