holmbo·vindue
holmeret| holmbo·vindue | holmeret |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) hål·m/hålm (K 1.3) alm.; hwål·m Thy´S, Hards´SV. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t $Agger, $Houlbjerg, MØJy´N og ´M, (ptc.) $Vejrum; ´èt MØJy´S, SØJy´N og ´M.
1) = sprede nyslået hø til tørring (evt. på et højereliggende tørt sted) [< holm 2; Ommers´V, MØJy (undt. nordøstligste del), Mols, Fjends´SØ og SØJy (±NV, ±S), spredt i Thy´S og i Hards´N (±Ø), spor. i Him, Sall, SVJy og øvrige SØJy´N; se kort; syn.: bredsle 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
i Regelen gik der bagefter (karlene med) Leerne en Pige eller Kone for hver fire Leer og "holmede" Græsset, d.v.s. jævnede det ud, saa det laa i et lige tykt Lag. ØH.1940.23. å hwål·m Hy¿ (= at holme hø), rive slået Græs sammen i Pletter, så det bliver nemmere at stakke. Hards (Røjkjær.Opt.). è ¡hy¿ blew ¡slawèn, ¡hålmèt, ¡hwerèt å rewn i ¡stak = høet blev slået, holmet, vendt (jf. Ìhverve 1.2) og revet i stak. $Bjerre. \ (spec.:) holme sig selv [spor. i Him og Ommers´V] hy¿t ka hål·m sè sjæ϶ (= høet kan holme sig selv), Høet dækker af sig selv hele Jorden (dvs. det areal, det stod på, før det blev slået); hvis Høet ikke kunde det, maatte man sprede det ud. $Vorning. "at holme sig selv" sagde man om særlig frodig græs´slet, hvor skårene kunne nå hverandre. Him.
2) = ved pløjning vende ploven for enden af en ager [vel på grundlag af »holm·land] *Mols (Bøtt.Æbeltoft.76).
| holmbo·vindue | holmeret |
| Sidens top | |