holken
holk·slået| holken | holk·slået |
subst.
[< ¢holk]
= redskab til at skære modhager på fiskekroge; i slutn. af 1800´t. Lidt længere henne paa Planken (hvor krogmageren klippede jerntråd til kroge) havde han det vigtigste, en Holkkniv, et Stykke Staal, ca. 20 Tommer (= ca. 50 cm) langt, med et Skaft paa den ene Ende og et Hul i den anden, løst paasømmet Planken, desuden var Kniven skarpsleben i den ene Side ¨ med det skarpe af Kniven blev der da skaaret et Snit ind i Jerntraaden, kaldet en Holk. *SVJy (SprKult.XVI.45).
| holken | holk·slået |
| Sidens top | |