holde·plads

holde·reb

holder

subst. _ (vokal som i »Çholde; l/¬ K 4.6; ´er K 6.2:) hå¬è (etc.).

[< Çholde 1]

 Næste betydning

1) = ting, som holder på el. omkring noget [spor. afhjemlet] \ (spec.) = bøjle, lænke mellem hammel og plov [spor. i Nørrejy; syn.: Ìholde 1, holde·tøj]

 Forrige betydning

2) = person i fangeleg. wær ¡hòlèr (= være holder) ¨ De, han (dvs. fangeren) tager ved at berøre dem, er Holdere: de skal fange de øvrige og fastholde dem. *Vends.

holde·plads	holde·reb
Sidens top