holdelig
holde·plads| holdelig | holde·plads |
adj. _ (vokal som i »Çholde; l/¬ K 4.6:) hå¬èn alm.Ì; hò¬èn NJy, NVJy; ho¬èn SønderjyÇ; Áho¬èn Sundeved, AlsÈ; også h嬶èn spor. i Vestjy og SønJy´V.
\ Ìogså ho·lèñ Holmsland (Røjkjær.Opt.); også hol·n, holin $Voldby (betydning 2); Çdog ho¬¶èn $Løgumkloster, $Hostrup; også ho¬¶èn $Agerskov; Èogså Áhå¬èn
[< Çholde 6´7; formerne med o´ (i $Voldby) er muligvis påvirket af huld]
1) = ubrudt, uskadt; især i forb. hel og holden [spor. i Him, Vestjy og SønJy´N] han kåm ¡he¿l å ¡h嬶èn ¡jæm¶ fra· ¡kri¿ = han kom hel og uskadt hjem fra krigen. $Vodder. Slæjèn wa da osse hi¶el å holden = slæden var da også hel og uskadt (efter en løbskkørsel). HJens.HDF.40. \ (som adv.:) helt og holdent = helt igennem, aldeles [muligvis < rigsmål; spredt afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = trivelig, i god foderstand [Vends (±S), spor. i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen; se kort; syn.: holdelig 1]
 |  Tæt afhjemlet |
Et holden Øg (= hest), er et, som ¨ ikke let bliver magert. Melsen.1811. Tjy’n æ gåt hellæ wagt hollæn (= køerne er godt el. vagt holden), dvs. i god el. dårlig Foderstand (jf. vag x). BørglumH. gåt holin ¨ wæ ve gåt hol¶ = godt holden, være ved godt huld. $Voldby.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = solid [muligvis < betydning 1; spor. i Nørrejy] Hasselstokke´Slag ¨ var en tør og holden Kost, naar de (dvs. tiggere) kom og bad om lidt Mad eller et par Skilling i Guds Navn! Lidegaard.GF.71. (især i talemåde, med varianter:) Tø·r Ho©¶ ær hò¬èn Wuwr = tørre hug er holden vare. AarbVends.1935.127.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = tjent (med); hjulpet [Midtjy´S, Sydjy´N, spredt i øvrige MVJy (dog kun spor. i ´NV), i Sydjy´S og i nordligste SønJy, spor. i øvrige Midtjy´Ø, i Thy, Him´SV og SønJy´Ø; se kort; syn.: ilde·holden x]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Tøxen.1698. å sæ·l den Hest får 100 Dåler er a it hålden med (= at sælge den hest for 100 daler), er jeg ikke tjent med. SønJy. ¡reµ ¡hå¬èn (= ringe holden), dvs. i dårlige Formueomstændigheder. EJens.Houlbj.B.57. _ (talemåde, med varianter:) ¡dæn¶ æ ¡hå¬èn dæ kåmè føst ¡hæn¶ (= den er holden, der kommer først hen, dvs. dør først), det er værst for den af ægtefællerne, der bliver tilbage. $Hundslund. \ (også) = velhavende [spredt afhjemlet]
5) = i behold; tilbage; ikke gået [Sønderjy (± Rømø, og kun spredt på Als og spor. syd for rigsgrænsen), spredt i Sydjy´S; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Ved Kyndelmisse, da skal de ¡hal· a æ ¡fo¿è væ ho¬èn = halvdelen af vinterfoderet være i behold. $Emmerlev. "Han hæe it manne Pæng holn" = ikke mange penge igen. Løjt.1989.80. æ skosten wa hollen da e tag va skræen (= skorstenen var tilbage, da taget var skredet, nemlig) efter branden. Sundeved. ve menat va æ fræmèt ho¬èn è¡no = ved midnat var gæsterne her endnu. $Løjt. ¡di va ¡hå¬èn = de levede stadig. RiseH. _ (talemåder:) Heller holden som opædt = hellere i behold end ædt op. Kok.Ordspr.51. è pe·ng vå brocht mæn è stjamp vå ¡ho¬¶èn (= pengene var brugt, men) fjolset er der endnu ¨ har jeg især hørt sagt om den svigersøn, der havde formøblet hele medgiften (jf. stjamp x). TønderH (med varianter fx vedr. kortspil). \ være/have ved den holdne ende = være nærig, påholdende [spredt i Sydjy´S og SønJy´N; syn.: holdig] (han) vil altid "væ ve¶ æ hå¬èn Æ·ñ", ser altid kun på egen Fordel. $Lejrskov.
| holdelig | holde·plads |
| Sidens top | |