hofte·skred
hofte·skørt| hofte·skred | hofte·skørt |
adj.
[2.sms.led < skride x; spredt i MØJy, SVJy og SønJy, spor. i øvrige Nørrejy (undt. Vends)]
= med skæv hofte, idet den ene hofte er højere end den anden, gået af led el. lign. Hoftskreden kaldes den, hvis Hofte eller Lænd sidder skjævt, ligesom den var skreden ud af sin Skaal. NFogtmann.1812. håwtskrejn siges om en hest med hofteskavank. Det bevirker, at den slingrer med bagpartiet. Ommers. howtskrejn om gl. hest, der er nedsunket i bagpartiet; slawtèrn kjöwt de gamèl ¡howtªskrejn ø¶g å la·wt it i pöÏsè (= slagteren købte det gamle hofteskredne øg, og lavede pølser ud af det). MØJy. manè å di klo·© mæñ¶ wa guè te¶ å ¡lerªsæ§t; da a wa ¡håw§tªskræjèn ku æ då©tèr e§t år·n è, mæn de kuñ· law·st _ åsè sö¶èn de rø© í mæ èn skra¬¶ = mange af de kloge mænd var gode til at sætte i led; da jeg var hofteskredet, kunne doktoren ikke ordne det, men Laust kunne, også sådan, (at) det røg i med et skrald. $Vroue. _ (overført:) Dæ bojj en gammel lam aa fatte Ænkikuen ¨ i den Kon howtskrejen Hyt = der boede en gammel lam og fattig enkekone i den lille skæve hytte. Thomaskjær.TLH.12. Et vellagt Læs skulde være lodret i Sider og Ender; et Læs, der var skævt, kaldtes spottende for "howtskrejn". Hards.
| hofte·skred | hofte·skørt |
| Sidens top | |