hofte·pudehofte·skred

hofteret

adj. _ med sideformen hoftet. _ hòwtèrè Vends; håw§tèrè/håwtèrè (K 1.5, K 1.6) Hards og Sydjy (spor. vsa. håw§tè).

[spor. i Nørrejy]

= med fremstående hofteknogler (om hest el. ko). _ (overført:) èn æ mièr håw§tè èñ dèñ å·ñ = (den er) mere udbuget (end den anden kedel). Vestjy (F.IV.219). \ (spec.:) De æ så howtere: om noget, der er ujævnheder på. *SØJy (Krist.JyA.T.VI.328).

hofte·pudehofte·skred
Sidens top