hjørne·ville
ho| hjørne·ville | ho |
interj. _ hm·, hem·, hæ·m; også skrevet *hem, *hum (etc.); også (gentaget:) hem´hem, hum´hum (mv.).
[spredt afhjemlet]
= rigsm. Hm, hm, see di gamel tjæleñer, di ka entj løøs, å di ma enc baçjj = hm, hm, siger de gamle kællinger, de kan ikke læse, og de må ikke bande. Vends (Sgr.XII.137). _ (også i rim mv.:) hæ¶ hæ¶ hæ·m, er kråw¶wermaj hjæ·m? = hæ hæ hmm, er kromand hjemme? AEsp.VO. hæ hæ hem·, de æ skræjèrrem·! (= det er skrædder"rømme") dvs. således som skræddere rømmer sig. Vestjy (F.III.327).
| hjørne·ville | ho |
| Sidens top | |