hjufling
Çhjul´| hjufling | Çhjul´ |
Se også Çhjul´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 3.2, K 4.8, K 2.1, K 1.1. _ som 1.sms.led: se Çhjul´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: ´t Vends, Ommers, sideform i MØJy´S. _ plur.: u.end. størstedelen af Østjy (øst for linjen A_A på kort); hyw·l/hywl (K 1.3; med accentskifte; jf. DSt.1933.28) øvrige Nord- og Midtjy (vest for linjen); hju·l/ju·Ï/Áju·Ï (analogt med sing.; accentforhold K 1.9) Syd- og Sønderjy.
\ Ìogså (yngre) hyw¶Ï; Çogså júl (K 2.1) Fanø´S; også hjuw¶Ï SØJy; Èogså (yngre) ju¿Ï; ¢også ældre jiwÏ, jywÏ ØSønJy´M; £også (yngre) ju·Ï
[1647: hywl (AarbSkive.1921.130)]
1) = rigsm. De forre Hjuel æ menne end di bakke = de forreste hjul (på en vogn) er mindre end de bageste. ØSønJy. ¡hyw·lèn wa ¡møj¶ ¡høw· å ha ¨ ¡låµ· ¡ij·©èr å ¡stu¿r ¡g嵶, så ¡smo¿ ¡uªjaw·nhiÛèr ¡ejk ku se¡ni¿r ¡kjørslèn = hjulene (på en »fjedervogn) var meget høje og havde lange eger og stor gang (dvs. fælg), så små ujævnheder ikke kunne genere kørslen. $Haverslev. TÒd¶n blÒw trelt uk på Hywlborer, der ja·n skul wær for¡sy·nt mæ stu·r Hyw¶l, for di stu·r Hyw¶l jòw´æ lÉtèr å tre·l, ¡hwar ¡hæ·n der war mø¶j mæ Tuwwer å Løng¶ = tørvene blev kørt ud (til læggepladsen) på trillebører, der gerne skulle være forsynet med store hjul; for de store hjul gjorde det lettere at køre, hvor der var meget med tuer og lyng. AEsp.GG.14. For at Plougen kan have en lige Gang, er det Hjul, som gaaer i Furen, højere end det andet. Schade.Mors.288. Om selve Kørselen (til marked) er der mange pudsige "Sejer" (= udtryk). Paa Henvejen klagede Hjulene under de tunge Læs: "Vi noer et edt, vi noer et edt" (= vi når det ikke!) ¨ hjemad (uden læs), da gik det hurtigere ¨: "Det gik endda, det gik endda!". AarbAarh.1921.77f. (med varianter). di ¡så·j jo ¡å, te æ ¡ho©·ªwår·m ku tæj æ ¡ha·Ï ¡í æ ¡moñ¶ å ¡tre¬· såm æn ¡júÏ, te di ¡e§t ku kør ¡fra¶ èm mæ dæñ ¡raskèst spæñ ¡hæ·st = man sagde jo ogsaa, at Hugormene kunde tage Halen i Munden og trille som et Hjul, saa man ikke kunde køre fra dem med det hurtigste Spand Heste. $Vodder. Ma·ds sjel¶ rænd rondt som e Hyw¶l = Mads selv rendte rundt som et hjul (dvs. løb forvirret rundt; jf. faste forb. ndf.). HJens.HDF.56. _ (overtro:) fra Jul til efter Hellig tre Konger maatte ingen Hjul løbe rundt, eller Slibesten løbe rundt, for: Hvis man sliber i Julen, saa skal man flaa i Fasten (vel trussel om, at vinterfoderet slipper op). SØJy. Det kunne hænde, at hestene ved nattetide pludselig ikke kunne trække vognen mere. Så skulle man tage et af hjulene af og smide op i vognen, for så måtte den, der gik og holdt igen (efter overtroen: fanden, et genfærd el. lign.), gå ind på hjulets plads og holde vognen på ret køl. Derefter kunne man køre igen. AEsp.Læsø. (jf. også AarbThisted.1936.165, og tilsvarende i en mængde optegnelser af Krist.). _ (talemåder:) Æ bejsgal Kvejfaalk aa æ løbsk Hywl haa lig trabelt (= et bissegalt kvindfolk og et løbsk hjul har lige travlt), dvs. en Kvinde der løber fra en Nabo til en anden og fortæller Nyt, har ligesaa travlt som Hjulet, naar Hestene løber løbsk. Vends. Han slaa·r poo e Hyvl aa meener e Hejist = Han slaar paa Hjulene og mener Hestene. Schade.76. næ¿ mæ ær hÒwèst åpå hyw¶lt, ær è snò·rèst we å trel om = når man sidder højest på hjulet, er det snarest ved at trille om, dvs. vælte. $Hellum. \ faste forb.: rende/løbe som et vindt/skævt hjul (el. lign.) = fare af sted (over hals og hoved) [spredt i Vends, spor. i Han] haj løber wæer æn nuen skjøw hywl = han løber værre end noget skævt Hjul; et skævt Hjul skal jo have meget stærk Fart for at holdes i Gang. Han. (talemåde:) De goor som en vinn ¨ Hyvl i en skjæv Uæj (= det går som et vindt, dvs. skævt, hjul i en skæv vej), om det, der gaaer urigtigt. Schade.161. _ sætte/vende/køre med de høje hjul ¡for (dvs. forrest, jf. Çfor 1) = optræde overlegent [spredt i Vends, spor. i øvrige Østjy; fortrinsvis i ældre kilder] haçj wæçjè di hÒw· hyw¶l åfår = han slår stort på, er vigtig; han har altså vendt vognen baglængs (jf. citat ovf.), men sådan kørsel er ikke heldig. $Hellum. (spec.:) de wa få tilè, do fæk sat di hÒw· hyw¶l å¡får = det var for tidligt, du ¨ spillede trumferne ¨ ud. $Hellum. _ være på det store hjul = være fremfusende, spille op [spor. i ældre kilder fra Vestjy] "Hun ær å¬ti o æ stow·r Hywl, æn ka nåk vælt mæ hiñ" (= hun er altid på det store hjul; det kan nok vælte med hende; jf. talemåde ovf.), om en overgiven Kvinde. Røjkjær.Opt. _ have sine ben i hjulene = være i klemme. A haar oller hat min Bien i Hywlen, saae Maj dær oller ha va støvnt = (jeg har aldrig haft mine ben i hjulene, sagde manden der aldrig havde været) stævnet. *Vends. _ trække/sætte (nogen) i hjulet. Det ene Øg (i forspandet) trækker/sætter det andet (øg) i Hjulet = tager Maaent (dvs. magten, jf. mon x) fra det. *Vends (Melsen.1811). _ holde hjulet i furen (el. lign.) = klare sig [spredt i Nordjy´V, spor. i Østjy og SønJy´N] "En skal pas o aa haald æ Hjul i æ Furr", siger man, naar man skal passe godt paa for at begaa sig. (Udtryksmaaden er hentet fra Pløjningen med de gammeldags Hjulplove). Ussing.Erritsø.183. _ sætte en kæp i hjulet. sæt en kjæp i hywle = ¨ forstyrre, lægge Hindringer i Vejen. *Han. _ som kæppe(r) i hjul (el. lign.) se kæp x.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ring, rundkreds.
2.1) i dans, leg etc. [spor. afhjemlet] Føst blÒw di stelt an¶ te¶ æn tow¶tuw¶r ¨ æn tow¶tuw¶r wa Û¶èr tow¶ rèpètisèr i ¨ dæñ fø·st g嵶 haÛ di stu¶er hyw¶l; ajèn gåñ¶ sku hwæ¿r par sweµ· fò sæ = Först bleve de (dvs. gæsterne ved et stort gilde) stillede op til en totur ¨ en totur var der to repriser i ¨ den förste gang havde de stort hjul; anden gang skulde hvert par svinge for sig. Kvolsgaard.L.115f.
2.2) omkring sol el. måne (dvs. dis, pga. høj luftfugtighed) [ØSønJy (nord for rigsgrænsen), spredt i VSønJy (± Mandø og syd for rigsgrænsen), spor. på Als og i Nørrejy; se kort; syn.: Èhov]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(vejrregel:) naar der er et ju¿l om (månen), æ èt imo·è tø¿ (= er det imod tø, dvs. varsler det tø). $Løgumkloster. Et lille Hjul om Maanen varsler et stort Uvejr; et stort Hjul giver et lille Uvejr. SJyMSkr.1935´36.214.
2.3) som navn på kage. et Hjul = En kunstig Kage i Form af et Hjul, hvorom der (saavelsom om Pebernødderne) i Julen spilledes »"Femkort" eller "Hunderojæn" (= »hundrede og én). *Bloch.VD.57. Når de bagte i den store ovn ¨ lavede hendes mormor ¨ nogle små kager af sigtebrødsdej til børnene ¨ (bl.a.) "en jul". *RibeAmt.1985.390f.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = rok [afkortning < spinde·hjul; Fanø, Mandø, spor. i ældre kilder fra øvrige Sønderjy] Husmoderen kunde nok have Behov, at Pigerne kom hurtigt over Rengøring, Madlavning o.s.v., saa de kunde "komme til Hjulene", d.v.s. Rokken. Ussing.Als.81. æ schal ¡jærn ¡spiñ· iªda·w, kañ æ ¡loan dit ¡ju·Ï = Jeg skal gerne spinde i Dag, kan jeg låne dit Hjul? $Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = cykel [< tysk Rad; spredt i Sønderjy´S, spor. i ´N; fortrinsvis i kilder fra før 1920] ja vi va fåresten rien o e Jul en Tur te Skovs o e Bejdav = ja, vi var forresten ridende på hjulet (dvs. var kørt på cykel) en tur i skoven bededag. HAlsinger. (JyTid. 2/5 1948).
Forrige betydning - Næste betydning
5) = forhastet el. fremfusende person [jf. betydning 1 (forb. som et hjul, som et vindt hjul etc.); spor. i Fjends´S og MØJy´NØ, desuden én kilde fra Vends´S] "De ær et få·le Hywl" ¨ om Kvinder, der er raske til Arbejde og raske _ lidt for raske _ i Munden. MØJy.
6) i navne på leg etc. _ »dyble hjul. _ rende/køre/trille hjul (i nav) [spredt afhjemlet] tjyr ¨ hyw¶l i naw = en leg; man lagde benene over kors, tog fat om stortæerne, bøjede hovedet ned mellem benene og rullede ned ad bakken; det gjaldt om, hvem der kunne rulle hurtigst. AEsp.VO. SJyAarb.1897.208. _ sløve (et) hjul [jf. sløve x; spor. i Vestjy, fortrinsvis i ældre kilder] slæv Hjul ¨ Børnene stille sig i en Rundkreds med front indefter, tage saa hinanden i Hænderne, løbe rask rundt i Kreds, medens hver enkelt stræber ud. Derved kastes de mindste og mindst stærke ¨ ud af Kredsen, der ¨ bliver mindre og mindre, indtil der kun er eet Barn tilbage. Hards. $Vejrum. _ slå hjul = slå vejrmølle [spor. afhjemlet] di ku røkès i krò©¶ å spreµ bok å slå hyw¶l = de (dvs. karlene) kunde rykkes i krog og springe buk og vende mølle (i middagspausen ved høbjærgning i engen). Kvolsgaard.L.45. _ trille/løbe (med) hjul = trille med tøndebånd [spor. afhjemlet] Ved forårstide ¨ kom trillebåndene frem. Nede hos os hed det "å løf’ mæ æ hjul". NBAnd.Aventoft.68.
| hjufling | Çhjul´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}