hjuffelhjufling

hjufle

verb. _ (l/Ï K 4.8:) hjofèl _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´et (K 6.1) Sønderjy, SVJy, dele af Midtjy.

[af uvis opr. (men rimord til synonymer som gufle, mufle x); Thy (±N), Sall, Hards (med tilgrænsende egne af SVJy, SØJy, MØJy og Fjends), spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: Ìhjafle 3, hjokke 3, hjoppe, hugge x]

Tæt afhjemlet

_ kun i flg. forb.: hjufle ¡i sig = spise forslugent, hugge i sig. Iguer fæk vi Wandgrød te Mæjjer, aa Laes ¨ so aa hjoffelt i sæ de bæjst han kundd = i går fik vi vandgrød til middag, og Lars sad og skovlede i sig, det bedste han kunne. VilbMøll.PS.III.60. \ (hertil vel også:) han hjuffede rask i sig af brødsuppen. *EBertels.SL.65.

hjuffelhjufling
Sidens top