hjorte·spring
hjorting| hjorte·spring | hjorting |
interj. _ afvigende 1.led: hjåt´ ØLisbjergH (MØJy)Ì; også *hjøw´ BjerreÌ; *hjò§t´ NHorneH (SVJy; F.)Ç; hjo§´ $LejrskovÇ; *jot´, *jut´ Sydjy´MÌ; *hjorrt´ HvidingH (VSønJy)Ç. _ afvigende 2.led: ´¡te· (med ´t overtrukket fra 1.led og svind af h´) Sønderjy (dog ´¡tiè Als), SVJy, SØJy´SVÈ; også ´¡tiè øvrige Østjy; også ´¡tje·© Bjerre; ´¡ti·© NTyrstrupH (SØJy). _ forvanskede former: ti·r o ti·r, ti· ti· SVJy´V; ge ¡te· NHorneH (SVJy; F.); gjæt ¡te· Angel.
\ Ìformentlig ældre udtaler af hjort (blot ikke afhjemlet uden for denne sms.); Çvestjysk stød el. lang konsonant viser formentlig, at ordet er blevet opfattet som sammensat, jf. Çhjorte´; Ènår vokalismen (e·, iè) afviger fra den i Ìher, skyldes det formentlig rimtvang med henblik på ordet sprede x (el. lign.), jf. citat fra VSønJy ndf.
[muligvis opr. et jagtråb (jf. citat fra VSønJy ndf.); SønJy (dog kun spor. fra ´SV, og ikke optegnet på Vadehavsøerne), SØJy´S, spredt i SVJy (±NØ, ± Fanø), SØJy´M og ´NØ, MØJy´SV (de tre sidstnævnte steder fortrinsvis i ældre kilder), desuden én ældre kilde fra MØJy´N; se kort; syn.: agern´i´hænde, nødder´i´hænde]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= første replik i gætteleg for børn; navn på samme leg (alm. anvendt i juletiden og med pebernødder som indsats). "Hjort tee". Den leg med pebbernødder beskrives i "Schleswig´Holsteinische Anzeigen" 1751 (dog uden navn), og den blev leget endnu omkring 1920 både på Als og i Sundeved. Adriansen.JulAlsSundev.45. De to første sætninger (dvs. hjorrt he· hhv. hunnd spre·, el. lign.) er tydeligt nok jagtråb fra godsherskabernes klap´ og parforcejagter, der før i tiden foregik til hest og med mynder, og hvortil andre herskaber blev indbudt. Folk fra godserne har været med som klappere, også de større børn fra skolerne var med ¨ Når hjorte (el. blot en hjort, jf. note 2 ovf.) er kommet frem, har råbet "hjorrt he·" (= hjort her!) lydt efterfulgt af et "hunnd spre·" (= lad hundene sprede sig!), så har den vilde jagt begyndt. Børnene, der deltog, har været fortrolig med disse råb og har overført dem til deres lege. VSønJy (jf. HostrupD.II.3.181). _ (gættelegen forløber i ældre tid således:) kun to kunne være i Legen ¨ En holder nogle Bekkenødder (jf. bækker·nød) i sin lukkede Haand (og) siger: (1) Hjorthee! den Anden svarer: (2) Hund spree! ¨ derpå siger den første: (3) Gjet hvormanne der er i min Ree (= gæt, hvor mange der er i min rede); saa svarer den Anden: (4) Oller maa æt mæ saa ild gaa; saa maa æ da (her gjettes nu hvormange) faa! (= aldrig må det mig så ilde gå, at jeg ikke kan få x). Ja, siger den med Bekkenødderne, (5) dem ska do faa, men di anner ska do mæ betael! (= dem skal du få, men de andre skal du betale mig). Og nu tæller de Bekkenødderne; hvis det nu viser sig, at han har gjettet paa flere Nødder end der er i Haanden, saa maa han lægge saa mange til, at det Tal bliver fuldt, han gjættede paa; gjætter han derimod rigtigt, saa faaer han dem, og har han gjettet paa færre end der er, saa faaer han dem han gjettede paa, men saa maa han igjen give den anden saa mange, som han beholdt til Rest. ØSønJy (Callesen.ca.1855). \ med store variationer i legens replikker; i nogle ældre optegnelser lyder replik nr. 5, når der er gættet på for få nødder: gør mig det/dem ¡til (= fyld det manglende antal op); i nogle senere optegnelser siger den, der holder pebernødderne, selv alle replikkerne 1´3, og replikkerne 4´5 falder ofte væk (erstattet blot af et gættet tal samt efterfølgende afregning); replikkerne 1´3 er udsat for betydelig geografisk variation og forvanskning: mht. replik 1, se artiklens hoved; replik 2 forvanskes i hele Østjy (bortset fra SØJy´S) til hundrede flere, enkelte steder i Syd- og Sønderjy til håndsbredde el. guld sprede, på Als helt konsekvent til hånd vride; replik 3 indeholder kun undtagelsesvis nord for SønJy ordene jeg har (el. der er) i min rede, men kan til gengæld spor. i Sydjy være udbygget fx sådan: git æpo jæn, tåw, trej å nue flie; hvor manne Bær vil du ha’ (= gæt på én, to, tre og nogle flere; hvor mange bær vil du have?); i øvrigt ses afregningsmetoden stedvis varieret, ligesom der kan sættes begrænsninger på, hvor mange nødder der må være gemt i hånden, fx: ikke ¨ mindre end tre, da en Hjort ikke kan hjælpe sig med mindre end tre Been. Callesen.ca.1855.
| hjorte·spring | hjorting |
| Sidens top | |