Ìhjorde
hjorde·hoved| Ìhjorde | hjorde·hoved |
Se også Ìhjorde (subst.)
verb. _ hja·r alm.; hjå·r MØJy´NØ; hjo·r $Voldby, sideform i Fjends´S; jarè $Lejrskov. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) alm. (i $Lejrskov muligvis med stød i ptc.: jar¶èt); u.end. $Voldby.
[vel < hjord, men flere steder med afvigende vokal, muligvis i tilslutning til jage]
1) (opr.) = vogte, drive (en flok dyr under løsdrift); genne, jage (med) [spredt i Ommers´V, Fjends´S, MØJy, Samsø og SØJy´SØ, spor. i Vends og i øvrige Djurs] Hjare = vogte, drive med en Hjord. Bjerre (Plesner.1818). Do er saa stuer at do ka hjarre ved Tjy’en nær di ska ej = du er så stor, at du kan genne på køerne, når de skal ind (dvs. hjem og malkes). Vends. (sagt til hyrdedreng:) do ska læ æ kø¿è go¿ rolè o e·Û, o e§t go o jarè mæ dæm frå dæñ jæn· æ·ñ o æ mark te dæñ añèn = du skal lade køerne gå roligt og æde, og ikke gå og jage med dem fra den ene ende af marken til den anden. $Lejrskov. Der bliver hjaret lidt efter den = den (fx en høne i flokken) er ugleset, hades. Krist.JyA.T.VI.319. \ (hertil muligvis, som subst.:) hiærd (= vogtning, fælles for hele landsbyens kvæg). *NSamsø (DSaml.1Rk.II.243).
2) = gå og græsse (om dyr i løsdrift); (overført:) fare af sted [spor. i samme områder som betydning 1] aa _ som a sejer _ løv a øver te Naabo Povls saalængg, imens Bæsteren sjel gik aa hjaret = og, som jeg siger, løb jeg over til nabo Poul (så længe), mens hestene selv gik og græssede. Ommers (Jyden.I.45). Om et menneske, der kommer i tide og utide, måske lidt uønsket, siger vi: Hun kom hjarend i daw igjen. SØJy. di hjare = (de) anstrengte sig for at ¨ blive færdig. Samsø. \ (også, om ungt menneske) = føjte om [spor. i MØJy´SØ og SØJy] hon ræçjè å ¡hja·rè å ¡gå·Ûèn om ¡awtènèn, å så ¡æ hon så ¡hjå·Ûè = (hun render og føjter om på (landsby)gaden om aftenen, og så er hun så) gabflabet. $Gosmer. \ (hertil:) hjorde·vorn. èn slæmè hjo·wån knæjt (= en slem hjordevorn knægt), som farer, jager omkring. *HadsH (MØJy).
| Ìhjorde | hjorde·hoved |
| Sidens top | |