hjoppe
Ìhjorde| hjoppe | Ìhjorde |
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.9. _ genus: fk. alm.; mask. NØVends (K 7.2; dog fem. el. fk. i yngre dialekt); fem. Djurs (K 7.2; dog neutr. $SSamsø); neutr. Sønderjy, Fanø (Vider.III.424, kilde fra 1722). _ plur.: u.end. (men med længde i stedet for stød).
\ Ìogså (især i Vends´Ø og på Læsø) hjow¶r; Çogså (ældre) hjåw¶r Thy´S; Èdog hjo¿Û Løgstør (F.; jf. DF.XXXVII.64); spor af ældre hja¿r Ommers (jf. fx Blich.XXVIII.77); ¢også (yngre) hjo¿è; £dog jå¿r ´SV (jf. K 3.2); også (yngre) hjo¿r; Àogså jo¿è ´S (jf. K 3.2); Îbaseret på 6 ældre kilder.
[1727: hja’r (DaRigssprog.563); Nørrejy (men mange steder sj. i yngre dialekt, navnlig i SVJy), spor. i ældre kilder fra Sønderjy (±SØ); syn.: flok]
= flok af husdyr (køer, får etc.), der græsser under opsyn af hyrde (under såkaldt løsdrift). (vedtægt 1683:) Och schall wi sambtlig holde en hiord och en hierd = og vi skal holde en hjord og en hyrde i fællesskab (dvs. fælles for alle gårde i landsbyfællesskabet). Winther.Lemming.51. hjo¿è ¨ Ordet brugtes nu ikke alm. efter at man ikke (længere) har Løsdrift. $Gosmer. TøjÉr ¨ var eñtj uÉn òtenij or, föri haj ku pas i hjor hÒÉr så stur, de tov bÉlsdrÉng ku ha nåk å bestel mÉ = Thøger var ikke mere end otte´ni år, førend han kunne passe en hjord høveder (dvs. kvæg) så stor, at to (halvvoksne) bælsdrenge kunne have nok at bestille med (den). Grønb.Opt.155. No løw A da hjem, som i Beesveir en Hjor = nu løb jeg da hjem, som en hjord gør det i »bissevejr. And.GildeÌ.6. \ faste forb.: være på hjord = vogte en hjord. Man skiftedes til at holde Vagt omkring Bygrænsen; her i Væth var det nemt ¨ idet Gudenaa jo begrænsede Bymarken mod Nord og Vest, saa her var (i 1830¶erne) kun 5 Mænd paa "Hjaard", som det kaldtes. *MØJy (AarbRanders.1908.97f.) _ (om naturfænomener:) hjorden driver. E Hjard driver; siges når Dunster stige op af side (= lavtliggende) Steder (jf. mose·kone x). *VSønJy (Kok.Ordspr.149). hjaren driver (om luftens dirrende bevægelse en varm sommerdag). *GaltenH (MØJy; hjaren kunne her også tolkes som bf. af Ìhjorde, jf. bjerg·mand 2, lokke·mand, Jakob x). \ (også, overført) = mylder (af dyr el. mennesker). dÉ æ rò¿t å ha nòwè fræmèt, mæn ne¿è dÉ kòm¶è sò¿n Én he¿l hja¿è, så ve¿r èn å¬è hwa¶ èn ska gjø ¡vÉ dæm = det er rart at have fremmede (dvs. gæster), men når der kommer sådan en hel skare, så ved man aldrig, hvad man skal gøre ved dem. MØJy (F.).
| hjoppe | Ìhjorde |
| Sidens top | |
}){kind=link}