hjolkhjoppe

hjon

subst. _ hjaw¶n _ genus: neutr. _ plur.: u.end.

[1609: hion Randers (Vider.III.342f.); 1648: hion Vejle (Vider.III.410); < gammeldansk hjon (= husfælle, tyende mv.), jf. vestnordisk hjón, hjún; spor. i ældre kilder fra Djurs´N]

= halvvoksen tjenestedreng el. tjenestepige, for ung til endnu at gøre fuldt arbejde som karl hhv. pige. De æ Bön¶ helle jet hellæ æ aa·nt Hjawn, dæ haa Bestelli¶n aa goe ren lang· Wej faa Taarrofolken kaa faa no reddig got aa løw· we te rie stræng· Arbej¶ = det er børnene eller en eller anden halvvoksen, der har bestillingen at gå den lange vej, for at tørvefolkene (dvs. arbejderne i tørvemosen) kan få noget rigtig godt at leve af til deres strenge arbejde. DjursNH. \ også kaldt: hus·hjon. æ Hushjaw¶n = en Medhjælper. *DjursNH.

hjolkhjoppe
Sidens top