hjogÌhjok

hjoge

verb. _ hjo·© _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[vel < hugge (udtalt med lang vokal), udvidet med ´j´ (jf. Torp&Falk.Lydh.247f.); MØJy´SØ, spor. i MØJy´SV, SØJy´N og Vends; se kort; syn.: hjokke 3, hjoppe, hugge 3.4]

Tæt afhjemlet

_ kun i flg. forb.: hjoge ¡i sig = spise forslugent, hugge i sig. haj hjoget maddet i sæ = han slugte maden. HadsH. \ (hertil:) hjoge·hoved = slughals [spor. i sammme områder]

hjogÌhjok
Sidens top