hjisk´hjask
hjodre| hjisk´hjask | hjodre |
subst. _ genus: fk.
[< hjodre]
= sæt, gib, rystelse. de ga¶ èn Hjor¶re, te æ Ho¶r flöw¶ åp o æ Hu¶e o jæn¶, næ¶r dæ flöw en Vi·f åp o skre¶g = det gav et sæt (af forskrækkelse), så håret fløj op (dvs. i vejret) på hovedet af en, når der fløj en vibe op og skreg (under passage af et sted, hvor det spøgte). *Sall (HPHansen.GF.III.39). Jorr el. Juid = Rystelse gjennem hele Legemet. *Sall. \ (hertil:) hjodderet. Hjodere = ujævn. *Thy´S.
| hjisk´hjask | hjodre |
| Sidens top | |