hjerne·sygen
Çhjerte| hjerne·sygen | Çhjerte |
Se også Çhjerte (adj.), Èhjerte´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.5, K 3.2. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ gammel genitiv (bf.): se hjertens. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìogså *hjæt Thy´SV, Hards´NV; Çogså *hjo·t Fanø; Èdog Ájar·t $Rise; også jær·t ´SV.
1) = rigsm. (om organet); hyppigt forekommende i overtro, jf. F.I.630f. vi ¡må§ it ¡rø·r æ ¡ja·èt = vi må ikke røre Hjertet, naar vi stikker Koen for Brystet (ved slagtning). $Vodder. hjå·t å toµ· / løw¶èr å loµ· (= hjerte og tunge, lever og lunge), bestanddelene i »drengepølse. $Voldby. dæ blew ¡su¶èªsop kåcht a æ tæ¿è å ø·è jæ·rt å ny·è = der blev kogt »sursuppe på tæerne og ørerne, hjertet og nyrerne. $Aventoft. (spec.:) æ wañ¶ lÒbe ¡fræ mi hja·t = vandet løber fra mit hjerte (dvs. jeg har halsbrand, sure opstød, jf. hjerte·vand). $Agger. \ (overført) = sind, sindstilstand mv. han hå¿r eµèn hjå§t i æ lyw¶ = han har intet hjerte i livet (dvs. er ufølsom). $Darum. saa kan Di hejsen trow a taald Johan te Hjaat = så kan De ellers tro, jeg talte Johan til hjerte (dvs. talte indtrængende til ham). JJacobsen.T.II.27. æ hja§t sak ham ni¶è i æ båwsèr = hjertet sank ned i bukserne for ham (dvs. han blev bange, forknyt). $Vroue. dæ ¡æ¶ èn ¡stu¿r ¡hja·t ¡i heñè (der er et stort hjerte i hende, jf. stor·hjertet x), dvs. hun vil gerne vise sig storslået _ i klædedragt, ved møbleringen af huset, ved de gilder, hun gør; når der skal gives osv. $Torsted. _ (i talrige talemåder, varianter, fx:) De, dær er ejèst på Hja·tè, ær u·èst på Tåµèn = det, der inderst (dvs. tættest) på hjertet, ligger yderst på tungen (dvs. taler man helst om). AarbVends.1932.316. Lok di Mond, ellers blywwer di Hjat kold (= luk din mund, ellers bliver dit hjerte koldt; også med overført betydning), dvs.: Tal ikke for meget, læg ikke hele Hjertet blot ved enhver Lejlighed. Thy. (frieri:) Hvis dit Hjat er som mit Hjat saa kryst mi Haan (= så tryk min hånd). Hards´NV (BOlsen.1829). al·bostø¿è å kjärèstnø¿è de go te hjå·te = »albuestød og kærestenød, det går til hjertet. $Voldby. En kold Hånd er Tegn å en warm Hjatt (= på et varmt hjerte). AarbHards.1930.130. ¡de, ø·rè eñtj ¡hø·r, de hja·tè eñtj ¡rÒ·r = det, øret ikke hører, det rører ikke hjertet. JMJens.Vend.249. Der er aldre så sort et Hjarte, så er der en hvid Plet å ’et (= på det, dvs. der er noget godt i selv den sletteste person). Kok.Ordspr.100.
2) om ting mv. med form el. funktion, som kan minde om et hjertes.
2.1) = vækstblad, inderste blad i plante; hjerteblad [spor. afhjemlet] Fo¶rèn ¨ wa så sle·m te¶ å e·Û hjatèÛ o grejst, å de ku it så gåt go¿ po klævèrw嵶èn = fårene var så slemme til at æde hjertebladet af græsset, og det kunne ikke så godt gå (an) på kløvervangen. NPBjerreg.ÅOmmers.68.
2.2) (spec.:) Den mørke "kerne" (rudimentær fod) (i musling) ligner et hjerte ¨ krò¶gi sku stekkes e¶j ijæmmel hjatè (= krogen skulle stikkes ind igennem hjertet; når muslingen skulle bruges som agn). *AEsp.VO. (jf. AEsp.VO.III.303).
2.3) = (kegleformet) klods brugt ved rebslagning [spor. i NJy og Hards´N] Så (dvs. når trådene var spundet til kordeller) kom hjertet frem, en træklods med 3 riller i, hvori hver »kordel blev lagt. Den mand, som kørte den transportable spindel, skulle fortsat køre den samme vej (dvs. dreje håndtaget samme vej rundt; han) ¨ førte nu langsomt hjertet frem, således at tovet blev lagt jævnt og pænt. Vends (ChrThagaard.K.90f.).
2.4) = kage, især solgt på marked [afkortning < hjerte·kage; spor. i Nørrejy] De hÉ Hja·t wel a ji dæ i Mar·kisga·w (= det her hjerte vil jeg give dig i markedsgave), et Kagehjærte. Vends.
2.5) = lille (trekantet, hjerteformet) stykke stof på »fødderløs hose. Drengene havde Hjerter i Vristen (på hosen) for at Træskoen ej skulde slide Pløsen over, dvs. Trekanten (hen over foden, jf. pløs x). *VHanH. *Kvolsgaard.F.7.
2.6) = ventilklap, "sugestykke" i gammeldags vandpumpe [jf. ODS. I. Hjerte 7.4; spor. afhjemlet; syn.: hjerte·klap] en ¡spåñ å èt Ája·t = en Spand og et Hjerte (Ventilerne i Pumpen). $Als. de æ gal¶t mæ hja·tèt, dæn gi¿è it wañ¶ = det er galt med hjertet, den (dvs. pumpen) giver ikke vand. $Hundslund. \ (spec.) = plade med huller i enden af »kærnestav; »Ìbrikke 1.3. *Læsø.
2.7) = træstykke, hvorpå holdere til tenen er fastgjort på rokken [spor. i Midtjy og SVJy] æ Hjat¶ (= hjertet) med Opstandere. Hards (HPHansen.Opt.).
2.8) brændende hjerte(r) = (planten) »hjerteblomst, løjtnantshjerte. *Ålborg (JLange.ODP.I.487).
| hjerne·sygen | Çhjerte |
| Sidens top | |
}){kind=link}