hjemmel
hjemme·lært| hjemmel | hjemme·lært |
adj.
[spredt afhjemlet (dog kun spor. i NØJy, Hards og SVJy); syn.: hjemme·gjort]
= rigsm.; hjemmevævet (om tøj). e ¡töj blöw Áfö ¡mi·st ¡sy åw Ávaj·mèÏ æ¬è ¡bokskiñ dæ få è Ámi·st va Ájæmlawè = tøjet blev før (i tiden) mest syet af vadmel eller »buckskin, der for det meste var hjemmelavet. Als. Søndagstøjet var ligesom det fine Tøj, men af ¡jæm·låwèt ¡u¬èn ¡blæ¿ñ hæ ¡blå¿ (= hjemmevævet uldent, blandet eller blåt) mest af det sidste. $Vodder. noèÛ gåt ¡hjæmªla¿wt ¡vejªmèÏ æ næstèn it ¡te¶ å sli·Û åp = noget godt hjemmelavet vadmel er næsten ikke til at slide op. $Hundslund. Ávuchè di va Ájæmlawè væ· Ásnærèkè = vugger de var hjemmelavede ved snedkeren. Als. de ¡sír ¡nöj ¡hjÉm·lawèÛ ¡úÛ = det ser noget hjemmelavet ud. $Torsted. _ (spøgende:) Hvis en mand eller kvinde ser kluntet og tung ud, siger man ofte, at de ser noget hjemmelavet ud. Vends.
| hjemmel | hjemme·lært |
| Sidens top | |