hjemme·frae
hjemmegangs·folk| hjemme·frae | hjemmegangs·folk |
subst. _ med sideformen hjemme·føding. _ 2.sms.led: (»´ing:) ´fø·Ûneµ/´fø·neµ/´fø·rneµ (K 4.1) alm.Ì; ´fÒniµ Vends; ´føÛneµ/´føneµ (K 4.1) $Erslev, $Todbjerg, $Gosmer, Bjerre; ´fø¿ènin $Voldby; ´feÛ¶nen $Tved; også ´føÛèµ spor. i Han og Thy. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìdog ´fø·neµ $Agger, ´før·nèµ $Tvis.
[spredt i Nørrejy]
= rigsm. ord fra pigemund: trow¶r do a·l ha sö¿n en ¡hjem·ªførnèµ? han kjeñèr vær·dèn såm èn tar sæ úr fræ hans mu¶èrs ¡kjåw·lªlom· (= tror du, jeg vil have sådan en hjemmefødning? han kender verden, som den tager sig ud fra hans mors kjolelomme). $Vroue. ¡hjæm·ªfø·Ûneµ, dvs. jæn¶ dær hår ¨ gåt a¿ å kom ¡u¿è i¡m欷 ajè fåÏk = hjemmefødning, dvs. én der har godt af at komme ud blandt folk. $Ræhr. æn ¡hjæm·ªfør·neµ dæ e§t hå wåt læµèr eñ hañ ku si¶è hans mu¶ès skåstiñ rø·© = en hjemmefødning, der ikke har været længere (hjemmefra) end han kunne se sin mors skorsten ryge. Skautrup.H.II.104.
| hjemme·frae | hjemmegangs·folk |
| Sidens top | |