hjavse¡ri
hjavse·vorn| hjavse¡ri | hjavse·vorn |
adj. _ med sideformen hjavseret. _ hjawsè alm.; hjaw·sè Mors; hjawso RougsøH (NDjurs); også hjawsèrèt Ommers; *hjavseret RindsH (Him).
[< Ìhjavse 1]
1) = forhastet, sjusket (mht. arbejde, påklædning etc.) [spredt i NJy og NØJy (±V), spor. i NVJy og Hards´N] "Di æ hjawse" ¨ når de ikke giver sig tid eller bryder sig om at få ordentlig besked eller udføre deres gjærning ordentlig. Ommers (Krist.JyA.T.VI.332). Hjavset var hun med sig selv og sin påklædning, kjoler og frakker hang på hende. KEPed.FA.41.
2) = rap, fremfusende [spor. i Vends og NØJy] Røst.1808. Hun fjernede tallerkenen med en hjavset bemærkning om, at han (dvs. den syge) da ikke helt havde tabt appetitten. KEPed.FA.9.
| hjavse¡ri | hjavse·vorn |
| Sidens top | |