Èhjavs
Çhjavse´| Èhjavs | Çhjavse´ |
Se også Çhjavse´ (sms.led)
verb. _ hjaw·s/hja÷ws/hjaws (K 1.7). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t
[vel beslægtet med svensk hafsa (= jaske)]
1) = forhaste sig; sjuske; rode [NJy, Thy´NØ, NØJy (± Ommers´SV), spor. i øvrige NVJy, i Hards´V og på Djurs; se kort; syn.: Çhjappe 1 (efter planke)]
 |  Tæt afhjemlet |
hjaws ¡te o gyèr æn få·lè hå߶èn = fare til og udrette en masse (sjusket arbejde). $Agger. haj hjawst sæ ijæm¶mel ruwweren på tre¶j da·w = han arbejdede sig (hurtigt og sjusket) gennem roerne (med udtynding) på tre dage. AEsp.VO. "Di ¨ hjawser astej mæ ed" (= hjavser af sted med det), når de ikke giver sig tid eller bryder sig om at få ordentlig besked eller udføre deres gjærning ordentlig. Ommers (Krist.JyA.T.VI.332). "Æn hjaw·ser i ær" (= den hjavser i det), om en Ko, der staar i høj græs ¨ og ikke tager det med fra en Ende (men bare æder lidt hér og lidt dér). PKMadsen.Opt. en Mand ¨ bløv saa rej te han javved te aa hjavst hans Fadervor øvver = en mand blev så forskrækket, at han jagede til, (dvs. kom til) at jaske sit fadervor igennem. Thy. \ hjavse ¡til = komme til (i et øjebliks forvirring) [syn.: Çhjappe 2] pas på, do entj hjawser te å wÉltjer det kaffe = pas på, du ikke kommer til at vælte din kaffe. *AEsp.VO.
2) = spise forslugent, uden manerer; især i forb. hjavse ¡i sig [Vends, Læsø, spor. i øvrige Nordjy; se kort; syn.: Çhjappe 4]
 | Tæt afhjemlet |
hun hjawsèr ¡fø·n ¡i sæ = (hun) sluger føden i en fart. AEsp.Læsø.
| Èhjavs | Çhjavse´ |
| Sidens top | |