hjarm·stilt
Çhjarne| hjarm·stilt | Çhjarne |
Se også Çhjarne (verb.)
subst. _ med sideformen hjarni. _ hjò·n VendsÌ; hjå·ri NVJy, Hards´NV, Sall; hjå·ni øvrige MVJy. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìdog hjå·n $Hellum.
[af uvis opr.; NVJy, Han´V, Hards´NV, spredt i Fjends´N, spor. i Vends og i øvrige MVJy (inkl. naboegne af SVJy); se kort; syn.: Ìflane 2, Ìhjade 1, Ìhjalde 2]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= livlig, tankeløs, sjusket og/el. letsindig kvinde; i ældre kilder sigter ordet oftest på sjusket el. usmageligt pyntet påklædning, og noget lignende gælder yngre kilder fra Vends, Thy og Hards; i yngre kilder fra NVJy fokuseres normalt på sjusket, forfløjen el. løsagtig adfærd. hjå·n = et sjusket kvindfolk, som ugler sig ud og skaber sig, som om hun næppe var klog. $Hellum. Kjesten kaldt han en Moegsow aa en Hjaari, aa mæ kaldt han en gammel luse Fjettmikkel = Kirsten kaldte han en møgso og en hjarne, og mig kaldte han en gammel luset fedtemikkel. SkiveU. 6/11 1914. Nu kunde en der (= jeg ved den lejlighed) ha’ mistet to af de bedste Faar, fordet (= fordi) saadan en Hjaani ett kan se sig for (men har tøjret fårene, så de er nær ved at blive kvalt i tøjret). Aakj.JPF.61f. Når mor og hendes søskende løb ude i gården og legede, bankede hun (dvs. mormor) på ruden og kaldte på mor ¨ at hun skulle komme ind og læse "æ Prekken" (prædikenen) for hende; hun skulle ikke løbe der ude "å blyv te æn hjåri" (= og blive til en hjarne). AarbThisted.1977.17. \ (genitiv, anvendt som adj.:) èn ¡hjå·ris ¡tø¿s = en hjaris tøs, forfløjent, uordentligt pigebarn, som render fra den ene til den anden. *Thy´N. \ (hertil muligvis også:) hjå·li = d.s. *Holmsland (Røjkjær.Opt.).
| hjarm·stilt | Çhjarne |
| Sidens top | |