Se også Çhjarm (subst.)
subst. _ *jarm, *jaem _ genus: neutr.
[< Ìhjarme; spor. i Sønderjy]
= udbrud af jammer, klage, beklagelse. Outzen. (Molb.252).
hjappe·værk
Çhjarmhjappe·værkÇhjarmhjappe·værkÇhjarm