hjappe·hæl

hjappe·mundet

hjappelig

adj.

[< Çhjappe 1]

hañ kam så hja§ple fræ eÛ (= han kom så hjappelig fra det), dvs. pjanket. *Hards (Røjkjær.Opt.). Ájap(è)Ïè kalder man den, der er for hurtig til at hugge korn (med le, jf. hjappe·hugge). *$Bov.

hjappe·hæl	hjappe·mundet
Sidens top