hjappe·gab
hjappe·god| hjappe·gab | hjappe·god |
adj.
[< Çhjappe 1; spredt i Nord-, Midt- og Sydjy, spor. i SønJy; syn.: Çhjap 1, hjavse·gal]
= som let bliver vred uden alvorlig grund; ilter; opfarende. hjapgal kaldes den, der ved mindste Anledning opflammes til Vrede, støjer og larmer og snart igjen bliver rolig og god. Schade.180. hon æ lise hjapgal såm hon æ hjapgue = hun er ligeså hjappegal som hun er »hjappegod. MØJy.
| hjappe·gab | hjappe·god |
| Sidens top | |