Ìhjamsk
hjamske| Ìhjamsk | hjamske |
Se også Ìhjamsk (subst.)
adj. _ hjamsk/jamsk (K 3.2).
[1630: hiamsk (SkiveFolkebl. 13/8 1935); af uvis opr.; muligvis beslægtet med svensk hemsk, rigsmål uhumsk (jf. DF.XXXI.23f. hhv. SAOB.)]
1) = utilpas, uoplagt, sløj [NVJy, MVJy, MØJy´SV, Syd- og SønJy (dog ikke optegnet fra Mandø og Rømø), spor. i øvrige Østjy og i SSlesv; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Hiamsk siges (om) dend, som det vamler for. Tøxen.1698. da han nu ser mig ligge ned og vist også ser en Bleghed over mit Ansigt ¨ spørger han ¨: "Er du hjamsk". EBertels.V.139. Han skulle gerne have en dram, når han var færdig med at slagte, ellers blev han så hjamsk, sagde han. Thy. jamsk = utidig og flau efter for megen Søvn eller efter Sviir og Nattevaagen. NFogtmann.1812. (med overgang til betydning 2:) æ æ så ¡jamsk (ugidelig, sløj) te æ Áhælde må gå i ¡sæ·ng no = jeg er så hjamsk, at jeg hellere må gå i seng nu. AlsOrdsaml.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = søvnig, dorsk [SØJy, ØSønJy´N, Als, spor. i Hards´V, SVJy og VSønJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
E fremme sa om e boe o ¨ knefred ¨ o e lys bre’n mæ en stoe vøch o værmt got. I e sessel sa æ o bløv meje o meje jamsk = gæsterne sad om bordet og knævrede og lysene brændte med en stor væge og varmede godt; i lænestolen sad jeg (engang som barn) og blev mere og mere søvnig. ÅrsskrSottrup.1986.68. Han seÛèr o gå·vè, han æ så hjamsk (= han sidder og gaber, han er så hjamsk), dvs. søvnig, dvask. $Lejrskov.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = brødflov, sulten [spor. i Thy´S, Hards, SVJy og ØSønJy] De wår¶ eñda gåt å fo let i æ lyw¶ a wå blöwn hi¶èÏ hjamsk = det var endda godt at få noget i livet (dvs. få noget at spise), jeg var blevet helt hjamsk. Hards. (overført:) Havde en ung Karl eller Pige været til Gilde en Nat og derfor følte sig utilpas og manglede Appetit næste Morgen, da kunde vedkommende sige: A gor o æ så hjamsk (= jeg går og er så hjamsk). Undertiden lød det da for Spøg: Du æ moski hjamsk for en Kys? HPHansen.GD.III.155. "du ær hjamsk får æn Kys å fo¿" siges for Spøg til den, som gaber. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = glubsk, grådig [spor. i Vends og Midtjy´Ø] dæ hjælma kow er oltir så hjamsk, næ mæ kommer mæ i vejjel hø te dæj = den hjelmede ko er altid så hjamsk, når man kommer med en »vindel hø til den. Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
5) (om mad og drikke) = fad; vammel [spor. på Mors, i Midt- og Sydjy samt i ØSønJy´N] JBloch.1807. Maden med for lidt salt æ for fæsk (= er for fersk) eller jamsk. ØSønJy. ¡Va æ ¡de får èn ¡jamsk ¡Sma¶ch, ¡de ¡Øl ¡ha¶r = Hvad er det for en vammel Smag, dette Øl har. HostrupD.II.2.61.
6) = forhastet, sjusket; lunefuld, forvirret; voldsom, hårdhændet [spor. i Vends, på Mors, i Ommers, MØJy og på Mols] hjamsk = halvtosset eller _ som man forklarer det _ hverken klog eller gal; item (= ligeledes) utidig i sin Færd, som f. E. den der flyver og farer i sin Gjerning og gjør mere Skade end Gavn. Schade.72. "Hjamsk" bliver nærmest brugt for en Person, som kan faa meget udrettet paa kort Tid, men paa en sjusket og uordentlig Maade. Vends. Jamsk siges om Folk og om Heste, der have Kapriser, Luner, Nykker. Bjerregaard.ca.1810. Det er ei godt at omgaaes dagligen med dette Menneske, som er saa hjamsk (dvs. hastigsindet, opfarende). OBork.1814. "hjamsk" blev jævnlig brugt; her paa Egnen betød det at tage unødig voldsomt paa Tingene. MØJy. hañ æ så ¡se¿è hjamsk ¡te¶ å ¡arbejt = han er så sær hjamsk til at arbejde (han arbejder uroligt, voldsomt, stødvist). $Hundslund. En So, der bider efter sine Grise, kaldes hjamsk. MØJy. do ska ¡et ¡wæ·r så ¡hjamsk (= du skal ikke være så hjamsk), om at kaste uærbødigt med madvarerne. $Tved.
| Ìhjamsk | hjamske |
| Sidens top | |