Èhjal
Çhjald´| Èhjal | Çhjald´ |
Se også Çhjald´ (sms.led)
subst. _ med sideformerne hjold, hjåld (især litt.). _ udtale »kort (med noter), jf. også K 3.2, K 1.1, K 4.6. _ som 1.sms.led: se Çhjald´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´èr $Fjolde; hjal· $Voldby; hj嬷 Sydjy. _ gammel genitiv (betydning 2): hja¬¶s (dog hjal·s Bjerre). _ gammel dativ (betydning 1.2): *iolde, *hjolde Als.
\ Ìdog hj嬶 $Tvis, hja¿¬ $SSamsø, hj忬 Mols; Çogså hjo¬¶ $Lejrskov, SVJy´S (vsa. j嬶); Èogså j嬶/jå¬ (især i ´V og ´S); også jå·¬ Fjolde.
1) = stænge, "loft" af rafter, lægter el. lign.
1.1) = stænge over stald el. del af lade, stedvis også over beboelsesrum; især brugt til opbevaring af hø, halm; hulrummene mellem rafterne blev udfyldt med lag af fx halm el. (især i SVJy) store tørv; jf. Ord&Sag.2006.16ff. [Hards´SV, SVJy (dog kun spredt i ´NØ), spredt i øvrige MVJy (± Sall´N) og i SØJy (dog kun spor. i Bjerre), spor. i øvrige Midtjy samt i SønJy´NØ; se kort; syn.: Ìhild, lad x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Hiold, hiald er höe og koren stenge (= hø´ og kornstænge). Anchersen.ca.1700. "æ Hjaald" (i stalden) var en Ting, der ikke var gjort meget ud af: fra Bjælke til Bjælke var der lagt lange, tynde Stammer eller lige Grene af ¨ Eg, El, Birk, Pil. SVJy (SprKult.XX.14). Loftet over Stalden og Faarestien bestod af Bræddestykker, Rusepæle (el. lign.), tildækket med Hedetørv ¨ Mangen en Karl eller kaad Dreng stak derfor ikke saa sjældent ufrivilligt et Ben igennem æ Hjold. PPedersen.KF.38. til "Hjold" brugtes "Flawtørv" (jf. flage·tørv) ¨ meget store, indtil 1 x 2Ô Alen. SVJy. mange (havde) ikke engang ¨ "loftskud" (dvs. bræddeloft) over stuerne, man maatte nøjes med hjald af stænger med saajtørv over (jf. sadde·tørv x). Frifelt.SG.14. \ (også, spøgende) = loftskammer. *$Vroue.
1.2) = (løst) stænge over tærskelo el. portrum, højere placeret end stænge over andre dele af lade el. stald (jf. Ìhild), stedvis lagt på hanebjælkerne (jf. hane·bjælke) jf. HostrupD.II.2.76f. (ill), Ord&Sag.2006.18ff. [< gammeldansk hjall, formentlig beslægtet med Ìhild (jf. SJyMSkr.1988.180f.); Sønderjy (undt. nordligste del); se kort]
 | Tæt afhjemlet |
e Hjold, Loftet over Tærskeloen, ¨ var højere end almindeligt Loft, af Hensyn til at (man skulle kunne) svinge Plejlen. Sundeved. jo¬ er rummet over de ¨ slyd (= rafter mv., jf. slyde x), i reglen (anbragt) over en port eller i hvert fald i enden af loen. $Rise. è jå¬ ¨ lå ca. 1 m højere end Loftet over Stald og Indhus. $Bov. (når laden var) fyldt med hø eller korn, kunne der anbringes endnu et læs eller to over loen, (hvis) der blev lagt tynde granstammer over; så sagde vi: No æ æ hjold å fuld, så no kanj vi injt få me’e injd (= nu er hjaldet også fuldt, så nu kan vi ikke få mere ind). KærH (SønJy). a ¡taÛèr æjèr a ¡hawè de ha· vi ¡o¬tèns o a ¡jå¬ = boghveden (jf. tadder x) eller havren (det) havde vi altid på hjaldet. $Fjolde. (talemåde:) dè va èt lañ·t tren, so·j è mañ, hañ Átre·ñ fra è jo¬ neè o· è ¡logoÏ = det var et langt trin, sagde manden, han trådte fra hjaldet ned på logulvet. Langf.Sundew.99. \ (spec., med gammel dativ:) på hjalde = på hjaldet. (i vise:) Med lange Rug paa Iolde. *Als (SvGrundtv.GlM.III.166). *Als (Feilb.BL.I.248). \ (hertil:) bag·hjald = bageste del af hjald. (vi) fløttede ¨ 20 trav paa baghiolden = flyttede 20 traver (bygneg) hen på baghjaldet. *ChrHans.Elstrup.61.
2) = række af parallelle pinde, rafter el. lign. som siddeplads for høns om natten; jf. Ord&Sag.2006.16f. [MØJy´S og størstedelen af SØJy, spor. i øvrige MØJy og SØJy, i Djurs´S og på Samsø; se kort; syn.: pind x, rane x, rik x]
 | Tæt afhjemlet |
di æ fløwèn ¡ap po ¡hja¿¬è = de (dvs. hønsene) er fløjet op på hjaldet. $SSamsø. \ (flyve/gå) til hjalds = op på hjaldet [spredt i MØJy´S og SØJy] ve Awten gik æ Høns te Hjalds. SØJy. (overført:) Spøgefuldt (f.eks. til børn) kunne man godt sige: "No æ et ves o æ ti¶, I komme te hjalds" (= nu er det vist på tide, I kommer til hjalds, dvs. i seng). SØJy.
| Èhjal | Çhjald´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}