![]() | ![]() |
Se også Çhjage (verb.)
verb. _ hja·© _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Vends (dog hjagt $Børglum).
[af uvis opr.]
1) = stikke ud efter; bide, nappe efter (om kreatur hhv. gase) [spredt i Vends; syn.: jage x] Gassen hjager ad Katten, stikker efter ham (= den) med Næbbet. Melsen.1811. "Tyren hjager æter (= efter) ham", lod som den vilde stikke. Vends (Røjkjær.Opt.). De stærkeste Kreaturer vil hjag etter (= stikke efter) de svagere. Lars.Ordb.91. \ (også) = slå efter (om person). hanj hjageÛ ætter Dræµen = han slog efter Drengen. *Vends (Røjkjær.Opt.). *$Børglum. \ (spec.:) hja·© i = kaste omkring med foderet. *Vends (F.). Haj ser å hjager itj æ = han sidder og rager i Maden, fordi den ikke er tilfredsstillende. *Vends´V.
2) = fjante [vel viderudviklet < betydning 1] hjag, fjaant, gaantes = hjage, fjante, gantes. *Læsø.
![]() | ![]() |
Sidens top |