hjabre·kodde

hjabre·travl

hjabre·mundet

adj.

[< Ìhjabre 1; spor. i MVJy og Sydjy; syn.: hjab·mundet, hjappe·mundet]

= åbenmundet; (for) meget talende. min Mand er jo saa hjavvermundet, ¨ han kan ingen Ting tie, saa naar de spørger ham ud, fortæller han jo det hele. Krist.JyF.VII.307. \ også kaldt: hjabre·gal. *Melsen.1811. _ hjabre·kæbet. *Hards.

hjabre·kodde	hjabre·travl
Sidens top